Danja.dk

I sommeren 2005 var vi på Jordomrejse, læs vores rejsedagbog her, og klik på billederne så kommer der flere.

Onsdag den 14. september (nu med æ,ø og å)

Efter at være landet i igen i Danmark med hvad der nu hører til af jetlag og sygdom, kommer her nu det sidste kapitel i den verdensomspændende saga (eller i alt fald i rejsedagbogen) i denne omgang.
(læg venligst mærke til at dette er det første linieskift der har været i dagbogen ;))
Da vi skulle videre fra Seattle var der kun en åbenbar mulighed for at komme til vores næste destination som var Victoria på Vancouver Island. En katamaranfærge der klarer turen på kun 2½ time, tilgengæld koster den 480 kroner pr. næse hvilket var noget mere end vores rejsebudget kunne klare på dette sene tidspunkt. Vi fandt derfor istedet en mulighed for at tage med offentlige transportmidler hele vejen. Det var til gengæld en dagstur. Vi startede med at sejle en halv times tid til Bainbrigde Island der ligger stik vest for Seattle. Derfra gik det så med hele fire forskellige busser til Port Angeles med et tre timers stop i Port Townsend, som vi dog ikke fik set så meget af da vi faldt i snak med en af de lokale som angiveligt engang har været på studietur i alternativ energi på Samsø, så det fik vi en del tid til at gå med. Desuden kunne han give os en masse gode råd om hvad vi skulle fordrive tiden med på Vancouver Island, hvor han havde boet i en del år. Sidste på eftermiddagen nåede til færgen og kunne efter endt sejltur konstaterer at vores anstrengelser rent økonomisk havde båret frugt idet den samlede tur kom til at koste ca. 75 kroner per person. Vi havde på dette tidspunkt allerede en gang prøvet at komme igennem tolden til Canada og havde der erfaret at der ikke er den samme benhårde justits som ved indrejse i USA. Sikkerhedstjekket gik dog også smertefrit indtil betjenten spørger os "Hvad er det for nogle rygsække i har på". Jeg er næsten klar til at bryde sammen på mine grædende knæ og forsikre ham om at vi bestemt aldrig kunne finde på at smugle noget som helst, da han tilføjer: "Ja, for min kone og jeg skal ud og rejse til næste år og jeg ville lige høre hvad man skal købe af udstyr". Jeg kom hurtigt til mig selv igen og fortæller at vores rygsække bare er rigtigt gode :). Glæden over de mange sparede rejsepenge varer ikke så længe da en del af dem må bruges på et hotel da alle vandrehjem er helt fyldt og vi selvfølgeligt ikke har tænkt på at ringe i forvejen. Dagen efter får vi dog plads på et vandrehjem og beslutter os hurtigt for at selvom der er masser af ting på øen som vi rigtigt gerne vil se, kan det ikke hjælpe noget at race rundt i 4 dage i et vandvittigt delerium af turboturisme for at forsøge at se en ø på størrelse med Wales og England tilsammen. Derfor beslutter vi os for at bruge tiden i Victoria som en utroligt hyggelig og som de selv siger "Mere britisk end Storbritanien". (den stærke tilknytning skal hovedsageligt ses som en modreaktion mod USAs forsøg på overtagelse af øen i i slutningen af 1800 tallet) Her lallede vi lidt rundt et par dage og nød stemningen. En dag var der arrangeret en tur fra vandrehjemmet, hvor en lokal frivilig var guide tog os (+ tre andre) med ud til nogle af de nærliggende naturparker, så vi trods alt fik oplevet lidt af den flotte natur. Guiden vidste rigtigt meget om naturen, det lykkedes ham blandt andet at snakke i et kvartér om alle banansneglens fortræffeligheder. Helt tørt og kedeligt blev det dog aldrig da han også kunne en masse gode røverhistorier fra Victoria-området og som vi hurtigt blev enige om er det jo et eller andet sted bedre at høre en god historie end en der nødvendigvis er sand. Dagen efter var han guide på endnu en tur. Denne gang en sight-seeing tur langs havnen i Victoria. Desværre viste det sig at han ikke kunne så forfærdeligt mange forskellige røverhistorier, så vi fik dem lige en gang til. Dagen efter vendte vi næsen tilbage mod Vancouver mod turens sidste store højdepunkt, en koncert i en ishockey hal hvor Anja sang for ni år siden da hun var på kor turné derovre. Her havde vi aftalt at mødes med nogle skotter som vi mødte på Fiji og lad være sagt med det samme, hvis man skal drikke øl i samme tempo som en skotte, så bliver man rundtosset, men de var nu superflinke. Derefter gik turen til Oasis koncert, de to opvarmningsbands var noget larm. I den grad så en af vagterne fik medlidenhed med mig og kom med et par ørepropper. (man er jo ikke 17 længere ;o) ) Det var ham der sad ved siden af mig tilgengæld eller måske nærmere 15. Han lignede fuldstændigt en der havde brugt alle de penge han havde tjent på at køre med aviser de sidste to måneder på at tage til koncert og nu lignede han en der ikke rigtigt kunne finde ud af hvad der lige var så fedt ved det, men der er vist ingen tvivl om at det havde været den fedeste koncert nogensinde når han fortalte om det i skolen dagen efter. Oasis var heldigvis noget bedre end opvarmningsbandene og jeg tog faktisk ved flere lejligheder ørepropperne ud og sang med :). Efter koncerten mødtes vi med skotterne igen og efter en cola (heldigvis) aftalte vi guidede ture i København og Edinburgh inden vi sagde farvel. De sidste par dage blev brugt på lokale attraktioner i Vancouver og lidt shopping inden turen gik hjemad.
Dermed er det slut for denne gang, men de mange indtryk har naturligvis fostret en stor appetit på flere rejser og vi går allerede og overvejer en tur til New Zealand, men det bliver nok ikke de første par år. Hvis nogen går med en lille rejsende max i maven kan jeg kun sige: "Lad nu være med at købe en ny bil hvis den gamle kører fint og sofaen tager jo heller ikke skade af at blive siddet lidt til. Verden venter.....".

Knus Dan og Anja.

Ps. I løbet af de næste par dage vil vi ligge så mange billeder op som muligt.

Loerdag den 10. september

Nu er vores rejse billigt til salg. Efter mere end 2 maaneder er vi ved rejsens ende. I skrivende stund er der kun fem timer foer flyet letter mod Koebenhavn via London. Vi slutter vores tur i Canada hvor vi startede den, i Vancouver. Den sidste uge har vi hovedsageligt brugt i to byer, Seattle og Victoria (paa Vancouver Island). Moedet med Seattle blev egentlig "bare" en tur i endnu en stor by. Selvom der er en masse spaendende ting virker det som det hele drukner lidt i en masse hjemloese og trafikstoej. Hoejdepunktet var uden sammenligning NFL kampen (amerikansk fodbold) mellem Seattle Seahawks og Minnesota Vikings. Man kan sige mange mindre paene ting om USA og amerikansk kultur, men de forstaar altsaa at staple et show paa benene. Selvom det egentlig kun var en opvarmningskamp til Saesonen, blev der ikke sparet paa hverken fyrvaerkeri, cheerleaders eller fans'nes begejstring. De var allesammen helt oppe under taget, da stjernespillerne fra hjemmeholdet blev praesenteret. Stemningen var dog noget laengere nede da Vikings i deres absolut sidste forsoeg lykkedes med at komme i scoringsposition og derefter afgjorde kampen. (Vi var til gengaeld godt tilfredse for det var dem vi holdt med ;) ) En anden ting der lidt spaendende i Seattle var et public market som laa i tre etager ved havnen. Her var en masse hyggelige butikker og en hektisk stemning. Vi forsatte i Seattle en trend vi har startet. At springe de stoerste turistattraktioner over. Vi var oppe ved den beroemte space needle, der angiveligt giver en god udsigt over hele byen, men det var et hav af japanske turister mm. ogsaa saa vi sprang det over. Tiden er loebet lidt og resten af denne historie maa vente til vi kommer i naerheden af en computer igen. (maaske foerst i DK)

Tirsdag den 30. august

Vel tilbage i Vancouver efter vores tur til Rocky Mountains kommer her den lovede opdatering til vores rejsedagbog. Vores flyvetur til Canada foregik uden de store problemer bortset fra skiftet i Los angeles. De amerikanere ser simpelthen terrorister alle vegne. De skulle baade have finger aftryk og tage billeder (som om det jeg har i passet ikke ligner, jeg har da stadig naesten lige saa meget haar tilbage som da det belv taget). Naa men efter et par timer med diverse sikkerhedstjek fik vi endelig lov til at tage videre til Canada. Hidtil paa turen har vi ikke gjort meget ud af at planlaegge alt for meget, det goer nemlig at man kan tage imod gode raad fra andre rejsende mht. ting der skal opleves uden at der skal afbestilles/aendres alt for meget hver gang, det gav imidlertid bagslag da vi var ved at forlade vancouver internationale lufthavn uden et sted at sove klokken 2100. Tilfaeldighederne gjorde at alle hostels (vandrehjem) i Vancouver var helt fyldt, hvilket stort set ellers aldrig sker, har vi senere faaet fortalt, men det endte med at vi maatte sove paa et superdyrt lufthavnshotel til en pris der var tre gange hoejere end hvad vores traengte budget ellers er vant til. Saa kunne vi altsaa laere det. :) Heldigvis fandt vi dagen efter et noget billigere sted at sove saa vi, belaert af bitter erfaring, kunne gaa igang med at planlaegge de faa uger der paa det tidspunkt var tilbage af turen. Vi endte med at faa en rimelig pris paa en lejebil (en paent stor en af slagsen), hvorefter vi kunne begive paa den lange tur mod de beroemmede 'stenede' bjerge. Efter en laengere koeretur den foerste dag naeede vi til lake louise, hvor vi fulde af forventning gik igang med at slaa vores telt op, for nu var vi jo for alvor kommet paa camping. Det var godt nok lidt koeligt, men det regnede vi med at man kunne klare med et par varme sokker, vi havde jo vores gode soveposer, saa der burde ikke vaere problemer. Da temperaturen i loebet at natten efterhaanden kom et godt stykke paa den grimme side af frysepunktet maatte vi sande at vores professionalisme indenfor den aedle camping kunst var kommet til kort. Selv om vi sidst paa natten havde taget det meste af det vi havde i rygsaekken paa frys vi stadig saa meget at det var lige foer vi ogsaa tog selv rygsaekken paa. Heldigvis havde jo vores bil saa vi brugte en lille times tid paa at koere rundt og toe taeer op. Efter et besoeg paa den lokale turist information var vi klar til at udforske den beroemte soe. Og sikke et syn. De 3000 + meter hoeje bjerge med sporatisk sne paa toppen og i midten den store og fuldstaendigt turkis groenne soe skabte en udsigt der fik en til at tabe det meste (i alt fald pusten). Resten af dagen gik med vandreture i de omkringliggende bjerge med og den ene fantastiske udsigt efter den anden. Sidst paa dagen begav vi os videre til Banff som formentlig er den mest beroemt by i de canadiske rockies. Her blev vi hurtigt enige om at det var meget vigtigt at teltet fik lov at toerre og tog derfor paa vandrehjem. (laes: det var sku for koldt til at sove i telt ;)) Dagen efter tog vi en klatretur i de omkringliggende bjerge med mange flotte udsigtspunkter, hvis man ellers kunne komme til for alle de forbandede turister. For at slippe vaek fra de mange andre rejsende tog vi sidst paa efter middagen nordpaa mod jasper som efter signede skulle vaere vasentlig mindre overrendt. Her blev vi endnu engang offer for vores mangel paa planlaening da alle lokale vandrehjem var fuldt helt op. Heldigvis var vejret kommet lidt mere i vores favoer og vi havde to gode dage paa en hyggelig campingplads, hvor der til vores stor overraskelse rendte en masse elge rundt inde imellen teltene, men det gav ingen problemer. Den mellemligende dag gik med en tur til nogle varme kilder der laa rimeligt taet paa byen. Det var dog lidt af en fuser. Det viste sig at man ganske vist kunne bade i det varme kildevand, men det var altsaa i et flisebasin og vandet var foerst blevet grundigt renset. De amerkanske og japanske turister lod til at hygge sig meget godt men der skal vist eller ikke meget mere end en hotdog saelgende kiosk med et billed af en elg til at faa dem op og ringe (de kommer formentlig ikke saa meget ud). Dagen efter vendte vi naesen sydpaa igen. Dagen boed paa to rigtigt flotte vandre ture blandt andet ved mount edith som var et utroligt specielt og flot bjerg. Senere paa dagen gik der lidt turbo turisme i den da vi paa vores vej adskillige gange stoppede for kun lige at faa et billede (man skal jo have det hele med). Koereturen sydpaa gik af den utroligt flotte icefield parkway (samme vej som vi kom op). Paa dette tidspunkt var vi dog naaet til det punkt hvor nye fantastiske udsigtspunkter og naturscenerier efterhaanden blev kommenteret med den lidt opgivende kommentar "Jamen, det er da ogsaa utroligt flot, lige som alt det andet". Det er lidt lige som en et godt frokostbord man bliver alt for hurtigt maet. :) Dagen koeretur endte i revelstoke som ligger et godt stykke taettere paa vancouver. Dette er en af de vestligste naturparker saa de sidste par dages koeretur blev ikke alt for voldsomme. Den naeste dag skulle ha' gaaet med udforskning af omegnen, men kraftige regnbyger betoed at vi istedet tog til kamloops, som var en utroligt hyggelig paa stoerrelse med naestved. Her fandt vi et rigtigt hyggeligt hostel, der var indrettet i en gammel retsbygning med mange af de oprindelige faciliteter intakte. Aftenen gik med en super hyggelig og meget intim koncert i byens park, hvor et lokalt band spillede alt fra 'smoke on the water' til AC/DC. I dag er vi saa naaet tilbage til Vancouver efter en tur paa naesten 2500 km (fire gange saa meget som jeg (Dan) hidtil har koert overhovedet.) Her slapper vi lidt af med at opdaterer hjemmesiden mm inden turen i morgen gaar videre til seattle. Forhaabentlig bliver der mulighed for endnu et par opdateringer inden vi naeste loerdag vender hjem til andedammen.

Mandag den 29. august

Saa er det endelig blevet tid til en opdatering fra os. Internet er der ikke meget af paa Fiji og det der er, er meget langsomt saa der fik vi ikke skrevet meget. Vores besoeg paa Fiji endte med besoeg paa to af de nordlige oeer Waya og Kuata. Foerst tilbragte vi fire dage paa Waya i et noget specielt resort. Det meget simpelt kan man vist rolig sige, men maden var ganske udemaerket og haengekoejen var i absolut saerklasse, stranden var heller til at klage over og alt i alt havde vi fire rigtigt gode dage der hvor vi kom meget taet paa lokalbefolkningen som er utroligt venlig og imoedekommende. Eneste afbraek i daseferien var da jeg tog med paa en klatre tur op ad et bjerg. Vi fik at vide at man ikke beheovede vandrestoevler og at den ikke var saerligt slem, men det kunne de lokale da sagtens sige naar guiden smutte op i bare taer (med hud der uden tvivl kan sammenlignes med okselaeder), mens vi andre kaempede laengere nede af bjerget og bandede de normale 8 times daglige kontorstolesidning langt vaek. I mens holdt Anja haengekoejen varm. Dette var dog heller ikke ufarligt da hun i et forsaeg paa at komme op i den slog sin fod temmeligt meget :) (i fremtiden denne episode formentlig blive omtalt som "haegekoeje-ulykken"). Efter de fire dage paa Waya besluttede vi os for at tage et par dage paa Kuata. Vi fik tanten/kromutter paa Waya til at reservere for os paa resortet og hun arrangerede ogsaa en af de lokale til at sejle os derover. Da vi saa endeligt kom afsted viste det sig at hun rent faktisk havde sendt os til Wayalailai (lille Waya) som er landfast med Waya ved lavvande saa vi kunne vaere gaaet dertil. Vores kaere resort mutter havde faktisk sendt os til et resort som hun sandsyneligvis gerne ville havde tilgodeset med et par kunder. Samtidigt tjente hun uden tvivl godt paa sejlturen der kostede omkring 120 danske kroner. Det ville vi i midlertid ikke finde os i saa vi overtalte den lokale (sandsyneligvis fisker) til at sejle os til Kuata i stedet. Her havde de heldigvis plads til os og vi havde et par rigtigt gode dage. Resortets standard var vaesenligt hoejere end paa Waya. Jeg naaede her ud og snorkle midt ude paa det store hav. Det var en meget stor oplevelse men ogsaa lidt skraemende da en af de andre paa et tidspunkt saa en haj (godt nok paa stor afstand, men alligevel). De sidste par dage paa fiji tilbragte vi paa hovedlandet hvor vi fik skrabet lidt sovenier skrammel sammen (som om vi ikke havde nok at slaebe paa i forvejen). Vores foerste uge i Canada foelger inden for et par dage.

Fredag den 12. august

Saa er vores tur gaaet til Fiji. Der var saa mange ting at se i Sidney at vi slet naaede at skrive derfra. Vi har oplevet en masse den sidste uge. Vi har Vaeret paa rundtur i operahuset, hvor Anja fik lov til at gi' et nummer inde i operasalen, det var en fed oplevelse. Vi har gaaet rundt i byen og set en masse "historiske" bygninger (de er ikke aeldre end vores egne bedsteforaeldre), vaeret paa markeder rundt omkring i bydelene. Den bedste oplevelse har nok vaeret da vi var i Blue Mountains hvor vi havde den flotteste naturoplevelse indtil nu. Vi gik den walking track der hedder 'grand canyon' walken der gik ned gennem en dal hvor vi kom under vandfald, gennem floder og en enkelt tunnel altsammen var helt enormt. Billederne kommer maaske senere eller om ikke andet naar vi kommer hjem.... Nu bruger vi tiden paa fiji til at slappe af. Til naeste gang maa i holde jer muntre...

Onsdag den 3. august

Saa er vi paa det sidste stop foer sydney, Byron bay. Denne by maa man ikke overse paa turen fra Brisbane til Sidney, hvor der eller ikke er meget at se siger de der har vaeret der. Byen minder ved foerste oejekast en rigtig fest by med mange barer og lign, men naar man foerst kommer en tur rundt er den meget afslappet (det er lidt et hippiested), og der er en rigtig god stemning og en masse hyggelige butikker uden at det virker super turistet. Her vader vi saa rundt indtil vi i aften tager mod Sydney, hvor vi skal bruge den sidste uge foer vi vender naesen mod Fiji, dog med et afbraek med et par dage i blue mountain national parken 120 km mod oest. Af den forgaaende uges hoejde punkter skal naevnes en tur til australien zoo hvor Steve Irwin (nogen har maaske hoert om ham, han er bindegal) regerer, med sin samling af austraske, asiatiske og afrikanske dyr. Vi fik baade holdt koalabjoerne, klappet kaenguruar og set nogle ret store krokodiller. Derudover var vi en tur igennem brisbane, der ellers har et rimeligt blakket rygte for bare at vaere en stor grim by. Soendagsmarked, betagende skylines og genial havnebus er nogle af de ting der gjorde at vi havde et par super gode dage. Der til skal laegges at vi havde selskab af et par flinke jyder, hvilket absolut gjorde turen mere festlig. (Jysk humor burde altsaa kunne faas paa recept ;)) Naeste gang vi skriver bliver det som sagt fra Sidney efter at vi har afsluttet sidste del af vores bustur som til den tid vil have svaret til at tage fra Koebenhavn til Athen. Der er ogsaa kommet lidt billeder paa siden. Tryk paa dem :) See you later alligator read about you in the paper.

Torsdag den 28. juli

Denne gang skriver vi fra Noosa som er et stort naturparksomraade nord for brisbane. Det er et lidt upper class omraade saa vi bliver her ikke saa laenge for det er alt for dyrt :O. Siden sidst har vi haft en super god tur til Fraser Island hvor vi fulgtes med et andet par fra wales og vi havde vores egen jeep :). Det er bare en stor sandbunke, hele oeen, men der var super mange flotte naturoplevelser. Derefter var vi en tur i Rainbow beach en enkelt dag, hvor vi efter strabasserne tillod os selv et lidt dyrere vaerelse saa vi kunne slappe lidt af. I weekenden har vi en aftale med vores walisiske rejsekammerater om en guided tur i Brisbane hvor han er opvokset. Indtil naeste gang hold jer muntre.

Onsdag den 20. juli

Saa er vi naaet til Hervey bay omkring 5 timers koersel nord for brisbane. Den sidste uges tid har vi blandt andet set koalabjoerne og flotte strande paa magnetic island, suset fra fest/turistbyen Airlie beach (hvor vi nu egentlig tog den mest med ro :)), her saa vi ogsaa den helt fantastiske strand whitehaven. I gaar skulle vi have vaeret til Mackay og vi var da ogsaa igennem byen, men der var gaaet kludder i vores reservationer, saa vi tog direkte videre til hervey bay. Her bliver vi nok et par dage og venter paa noget bedre vejr der skulle komme senere paa ugen og saa skal vi ud til et af turens hoejdepunkter fraser island, som faar rigtigt gode anmeldelser af alle de andre backpackers vi har moedt. Indtil naeste gang maa i holde jer muntre.

Fredag den 15. juli

En lille hilsen fra magnetic island. Der kommer forhaabentlig snart billeder :)

Soendag den 10. juli

Vi er startet vores tur syd paa med at rejse ca. 150 km nord paa til cape tribulation som er et stort regnskovsomraade. Det er temmeligt spaendende for vi bor lige midt i regnskoven. Vi bliver her de naeste par dage og ser os lidt omkring. Billeder maa vente til en anden god gang da man ikke kan faa lov til det her. (Noget med luftluftigheden eller noget ;))

Fredag den 8. juli

Vel ankommet til Cairns. Det er vist godt at vi er kommet om vinteren for det er stadig 25-30 grader :).

Torsdag den 7. juli

Vi er landet i Singapore efter en lang tur fra London (13 timer). Nu mangler vi kun at vente i to timer og derefter flyve i seks foer vi lander i Cairns klokken 4:20 om natten lokal tid. Det er altsaa noget vi kunne laere noget af i Danmark: gratis internet i lufthavnen :)